Zeus' Resultater

På denne side finder du resultaterne fra udstillinger og konkurrencer som Zeus har været igennem. Se hvad der gik godt og hvad der skal arbejdes på.

Hvalpeudstillinger

Kombiskue i Bramming - August 2004

Vi har været på kombiskue i Bramming for at deltage i hvalpeudstilling af schæferhanner i 6-8 måneders alderen, hvor vi fik en 3. plads. Der var dog godt nok kun tre hunde med i klassen inkl. os, og det betød, at vi fik en pokal. Som man kan se på dommersedlen, så fik Zeus en pæn udtalelse.

pokal for 3. plads i klassen, 6-8 måneder hanner, ved kombiskue i Bramming

Man kan se alle resultaterne fra kombiskuet i Bramming ved at gå ind på Kennel Holst's hjemmeside, og vælge resultater i menuen. Find kombiarrangement - Bramming 2004.

Kombiskue i Odense - September 2004

Så var vi på kombiskue i Odense for at deltage med Zeus igen i 6-8 måneders klassen, hvor Zeus nu var den ældste af deltagerne (og også den største). Vi var nu 6 deltagere i klassen, og blev igen nr. sjok. Det gør dog ikke noget, fordi Dommeren havde mange fine ord at sige om Zeus, men der var en bestemt ting, der gjorde han ikke blev pokalvinder: Han var for stor af sin alder at være.

Se dommersedlen, hvor Zeus igen får en fin udtalelse.

DcH Konkurrencer

Lokalkonkurrence i Svendborg - November 2004

Zeus har deltaget i sin første konkurrence i DcH-Svendborg (dansk civile Hundeførerforening - Svendborg afdeling). Han var yngste deltager i C-klasse konkurrencen med sine 10 måneder på bagen. Vi fik en udemærket 8. plads med 76 point ud af 150 mulige, se dommersedlen for detaljer. Zeus har ikke lært alle øvelserne endnu, og der mangler naturligvis en del træning endnu, før han er helt sikker i alle øvelserne.

Kredskonkurrence ved DcH-Østfyn - April 2005

15 måneder gammel og trænet godt i C-programmet. Der er nogle enkelte øvelser, som Zeus ikke er så stærk i endnu, men han har forbedret sig meget siden hans første konkurrence i November 2004. Især hans lineføring kører supergodt...i træningen altså, for det viser at gå helt galt til denne konkurrence. Generelt var Zeus ikke tændt på ret mange øvelser og vi fik således en del nuller.

Vi kom ind på en sidsteplads med kun 56 point ud af 150 mulige, se diplom'et og se dommersedlen for detaljer.

Kredskonkurrence ved DcH-Svendborg - Maj 2005

Med kun en uges mellemrum kommer Zeus op til endnu en kredskonkurrence, men denne gang er det på hjemmebane. Så kan det da kun gå bedre, og det gjorde det også, meeeen det var altså stadig ikke godt med hans lineføring. Zeus fik dog til gengæld sit spring idag samt stå og sid, og som altid var der ingen problemer med hans rundering. Resultatet blev en næstsidsteplads med 81,5 point ud af 150 mulige.

Se diplom'et og se dommersedlen for detaljer.

Kredskonkurrence ved DcH-Ringe - Juni 2005

Så lykkedes det endelig...Zeus fik gode point i hans lineføring. Men så stoppede festen også, med hans hidtil laveste resultat til følge. Blot 30 point ud af 150 mulige i sin 3. C-klasse Kredskonkurrence i år. Alting har en forklaring, siges det, og det er også sandt i dette tilfælde. Det er faktisk ikke nødvendigt at sige mere her, for resultaterne taler nærmest for sig selv, så se hans diplom og hans dommerseddel. Derudover kan I finde ud af mere om hvordan det gik ved at læse i webloggen

Lokalkonkurrence ved DcH-Svendborg - Juni 2005

Zeus er tilbage i sin gamle topform. 76 point kunne det blive til i denne lokalkonkurrence i DcH-Svendborg. En flot rundering og frit søg. Lineføring gik ikke helt super, fordi Tina var blevet trådt over tæerne af en hest dagen før. O i spring og samme i apportering. Det var lidt forventet. Se diplom og dommersedlen.

Links :: Galleri :: Sitemap

Hunde-info´s Topliste


totaliorden.dk

Google




Valid XHTML 1.0! Valid CSS!

     

Vote for this Site @ Danmarks Top 100 Websites by Dannebrog.net