Tilblivelsen af "Site of Zeus"

På denne side kan du læse om hvorfor og hvorledes Site of Zeus" blev til. I første afsnit handler det om baggrunden for at lave hjemmesiden og i det andet afsnit går jeg mere i dybden omkring teknikken bag hjemmesiden. Endelig er der i det sidste afsnit beskrevet lidt omkring den første udgave af "Site of Zeus".

En schæferhunds dagbog...

Ligesom de fleste personlige hjemmesider startede denne hjemmeside sidste år for at vores familie og venner kunne se en masse billeder af vores lille ny schæferhvalp, Zeus.
Familien vidste godt, at vi ville tage en masse billeder med vores digitalkamera, og de spurgte om vi kunne lave en cd eller sende billeder på mail af hvalpen.

Jeg har længe leget med tanken om at lave en hjemmeside, men jeg manglede et tema, noget at skrive om som andre folk ville læse og se på. I det næste afsnit fortæller jeg om, hvordan selve hjemmesiden blev til.

Billeder alene gør jo ikke en hjemmeside værdig at klikke ind på. I det tilfælde ville vi have valgt et af de mange steder på nettet med online fotoalbums, eksempelvis hos Jubii.
Vi valgte derfor, udover billedsamlingerne, at lave hjemmesiden med en såkaldt weblog, en elektronisk dagbog på nettet, således at familie, venner og andre hundeinteresserede kunne følge med i vores oplevelser med Zeus. Man finder desuden alle omtalte links samlet på en side, og der er en side med fakta om Zeus samt en side med Zeus' resultater.

Med tiltalende friske, energiske farver og et overskueligt design med fyldigt og interessant indhold, håbede vi således på, at blot nogle få udover familien ville surfe forbi "Site of Zeus" og måske blive inspireret om vores oplevelser, og måske også inspireret til at dele noget af deres viden, erfaring eller oplevelser med os.
Efter 1 år med "Site of Zeus" har vi opnået 2000 unikke besøg på hjemmesiden, og det er vi meget imponerede af.

Vi har derfor taget udfordringen op og lavet nogle ændringer til siden i forventning om, at folk stadig vil kigge ind for at læse om de seneste oplevelser med Zeus, se de nyeste billeder samt følge resultaterne af konkurrencerne.

Teknikken bag "Site of Zeus"

Sitet er testet i skærmopløsning 800x600px, 1024x768px og 1600x1200px med følgende browsere: Internet Explorer 6, Firefox 1.0 - 1.04, Opera 7.54 og 8.0 samt i Netscape 8. Jeg anbefaler at benytte normal tekststørrelse og en skærmopløsning på 1024x768px. Andre tekststørrelser og skærmopløsninger kan anvendes. Alle siderne er som udgangspunkt kodet og valideret efter xhtml 1.0 og CSS standarderne.

Der er nogle få uløste koder på sitet. Eksempelvis har jeg i Opera 7.54 bemærket, at man i undermenuen med links under hovedpunktet, Information, ikke kan vælge de nederste links direkte. Indtil videre må evt. brugere af denne browser version benytte undermenupunktet, Links, og derfra vælge den link, man ønsker. I de andre testede browsere og versioner eksisterer problemet imidlertid ikke, og jeg har derfor valgt at lade dette problem være uløst.

Derudover har jeg observeret at billedsamlingerne ikke er valideret, og dette arbejder jeg på at få løst. Jeg har dog imidlertid ikke observeret nogen problemer med at se gallerierne.

Ydermere er der valideringsproblemer med linket til at stemme på sitet ved Nethundeguiden.dk og ved hundeinfo.dk samt valideringsproblemer med de forskellige besøgstællere i boksen til højre for indholdet. Dette arbejder jeg også på at få løst.

Slutteligt er der ligeledes problemer med valideringen af koden til gæstebogen. Jeg har dog ikke observeret problemer ved nogen af de ovennævnte browsere og versioner.

Som udgangspunkt har jeg valgt, at der ikke åbnes nye vinduer når man trykker på et link på hjemmesiden. Dette betyder, at du kan komme væk fra denne hjemmeside hvis man vælger et af punkterne under links. for at komme tilbage, kan man trykke på "tilbageknappen", backspace, der sidder over return-knappen på dit tastatur eller ved at vælge "tilbage" i browseren.

Undtagelsesvis har jeg valgt at åbne et nyt vindue når man ser på et billede fra en billedsamling. Der er i det nye vindue mulighed for at lukke vinduet igen efter man har set billedet.

Det gamle "Site of Zeus"

Det første udgave af "Site of Zeus" blev stablet på benene lynhurtigt ved brug af Microsoft Frontpage, og blev lavet på basis af et tabellayout. Se screenshots herunder (tryk på billede, for at se det i stor størrelse).



Der blev gjort brug af javascript til slideshow i højreside og specielle DHTML-opførsler på alle links. Koden blev noget uoverskueligt juks og det har lige fra starten været meningen, at jeg skulle lave hjemmesiden om efter ca. 1 år med henblik på at lave den mere tilgængelig for folk med lille båndbredde (eg. 56K Modem og ISDN 128kb), ældre PC'ere og også for folk med større skærmopløsninger såsom 1600x1200px.

Vores sponsor - Google

For at drive omkostningerne til denne hjemmeside har jeg oprettet mig som annoncør på google adsense programmet. Det er nemt, sikkert og bekvemt. Jeg blev tiltrukket af deres reklamer er indrettet efter indholdet på ens websted.

Links :: Galleri :: Sitemap

Hunde-info´s Topliste


totaliorden.dk

Google




Valid XHTML 1.0! Valid CSS!

     

Vote for this Site @ Danmarks Top 100 Websites by Dannebrog.net